Fisketur på havet – Hvilken havstang skal du bruge

nyt indlæg

Sensommeren og efteråret er en fantastisk tid at fiske på havet, eftersom de fleste arter er ved at spise sig tykke, som forberedelse til vinteren. Det betyder at chancen for at få bid, er rigtig høj i denne tid. Hvis man ikke er rutineret havfisker, så kan det godt være uoverskueligt at danne sig et overblik over det store udvalg af grej. Især hvilken havstang, der egner sig bedst til det danske fiskeri, er et ofte stillet spørgsmål. Derfor kommer her en guide til de forskellige former for havfiskeri, så du kan komme ud og nyde denne fantastiske form for fiskeri.

havstang

Kastefiskeri

Denne type er en af de to overordnede typer for fiskeri, når der tales om havfiskeri. Her bruges typisk stænger, der kan klare pirke op til omkring 150-200g. Eftersom man ikke kan kastefiske med meget tungere pirke, så er der ingen grund til at stangen skal være kraftigere.

Længden på en havstang til kastefiskeri fra båd er heller ikke uvæsentlig. Da man typisk ikke har lige så meget plads på en båd, som hvis man stod på bredden, så er korte havstænger det mest anbefalelsesværdige. En normal længde er omkring 7-8 fod. Hvis du vil prøve havfiskeriet, så kan du købe din nye havstang hos Topgrej.dk.

Pirkefiskeri

Denne form for havfiskeri kræver en kraftigere havstang. Her bruges nemlig pirke, der vejer mellem 200-500g. Det er en markant forøgelse i vægten, og derfor skal stangen også være tilpasset dette.

Pirkefiskeri er en form for fiskeri, hvor man lader pirken falde helt ned til bunden. Når pirken har ramt bunden, så begynder man at ”give den liv” ved at bevæge stangen op i små ryk. På den måde imiterer pirken en skadet fisk nede i vandet. Hvis ikke den havstang man bruger, er kraftig nok, så vil man ikke kunne få pirken til at bevæge sig ordentligt.

En typisk havstang til dansk fiskeri er angivet til 12-20 pund. Det byder at der skal 12-20 pund til, for at få den til at bøje til sit maks.

Endegrej

Som nævnt, så bruges der typisk forskellige slags pirke når man fisker på havet. Ud over de forskellige vægte, så findes der også en masse forskellige modeller af pirke. Nogle er designet til at nå bunden hurtigt, hvor andre er lavet til at bevæge sig mere. Hvilken pirk der er bedst på dagen, kommer an på vind og strømforhold. Hvis ikke der er meget strøm og vinden ikke skubber båden meget, så vil en pirk med meget bevægelse umiddelbart være en god start. Omvendt kan det være svært at holde kontakt til sådan en pirk, hvis der er meget strøm eller vind. Det gælder derfor om at have lidt forskellige pirke med, så man kan tilpasse sig efter forholdende.

Farven på pirken kan nogle dage også have stor betydning for, om man fanger noget. Nogle dage er grønne farver det helt rigtige, mens det på andre dage er gule eller røde farver, der fungerer. Der findes desværre ikke én pirk der altid virker.

Comments are Disabled