Daily Archives: 05/04/2022

Få udarbejdet en kemisk APV til din virksomhed, så du bedre kan fokusere på dit bryllup

Hvis du er ved at planlægge bryllup, har du helt sikkert travlt med både at udvælge og koordinere en masse forskellige ting. Det er ikke nogen sjældenhed, at et kommende brudepar bliver overrasket over, hvor meget planlægning et bryllup egentlig kræver.

Hvis du samtidig også er virksomhedsejer, står virksomheden (forhåbentlig) ikke stille. Derfor skal du stadig arbejde, vejlede dine medarbejdere og overholde forskellige deadlines. Hvis din virksomhed arbejder med farlige kemikalier, er det vigtigt, at I overholder deadlinen for at udfylde en kemisk APV. Når først du har styr på din virksomheds kemiske APV, efterlader det også mere tid og energi til at fokusere på forestående bryllup.

Hvad er en kemisk APV?

APV er en forkortelse for arbejdspladsvurdering. I Danmark har vi to af denne slags vurderinger. Den ene er en mere generel arbejdspladsvurdering, som alle virksomheder er forpligtet til at udføre. Det er medarbejderne, der skal foretage selve vurderingen af, hvorvidt deres arbejdsplads er sikker. Vurderingen omfatter både de fysiske rammer på arbejdspladsen, men også de psykiske.

Hvis din virksomhed også beskæftiger sig med farlige kemikalier, er I også forpligtet til at udfylde en kemisk APV. Det er en arbejdspladsvurdering, hvor der er fokus på, hvordan farlige kemikalier bliver håndteret internt i virksomheden. Formålet med både den kemiske, såvel som den generelle, arbejdspladsvurdering er at sikre medarbejdernes sikkerhed.

Disse spørgsmål indgår i en kemisk APV

Selve vurderingen foregår ved hjælp af et spørgeskema, som skal besvares. Overordnet set er det følgende fire spørgsmål, som spørgeskemaet forsøger at indfange et svar på:

  • Hvilke farlige kemikalier og materialer bliver der anvendt i firmaet – og hvad gør disse farlige?
  • I hvilket omfang bliver medarbejderne udsat for materialerne?
  • Hvordan bliver materialerne anvendt i firmaet?
  • Hvordan forebygger virksomheden skader og uheld?

Som du nok kan læse dig til, er formålet med den kemiske APV at få skabt et overblik over, hvordan farlige kemikalier indgår i virksomhedens hverdag, samt hvordan medarbejderne eventuelt bliver påvirket af kemikalierne.

En kemisk APV er ikke noget tilvalg

Som virksomhedsejer er du lovmæssigt forpligtet til at sørge for, at den kemiske APV bliver udfyldt. Du skal i øvrigt også samarbejde med arbejdsmiljøgruppen i din virksomhed, hvis I har sådan en.

Heldigvis er den kemiske APV ikke blot et bureaukratisk tiltag. APV’en er nemlig blevet udformet, så du kan anvende den i hverdagen til at orientere dine medarbejdere om, hvordan de skal anvende, og forholde sig til, de farlige kemikalier i virksomheden.

Den kemiske APVs historik

Frem til år 2019 var der en anden form for kemisk APV, der skulle udfyldes. I 2019 valgte Arbejdstilsynet dog at indføre den nuværende model, der har et langt mere praktisk sigte.

Det betyder derfor også, at du som virksomhedsejer kan anvende den nuværende form for kemisk APV til at lette arbejdsgangen for dine medarbejdere. Den kan nemlig anvendes som et redskab til at instruere dine medarbejdere i, hvordan de skal håndtere de farlige kemikalier forsvarligt.